Sonia Brandes

Født: 1946 på Ærø
Bosat: Brobyværk, Fy

Uddannelse: Autodidakt

Om kunstneren: Sonia Brandes er kendt for sine fine papirklip opsat på håndkoloreret baggrund. Hun begyndte for alvor i 70érne, og der skal unægtelig et vist mod til at begynde med og fastholde et så feminint kunstudtryk midt i rødstrømpetiden! Årelang erfaring, fantastisk fingerfærdighed og præcision har gjort hendes papirklip til noget helt særligt.
Papirklip har den fantastiske egenskab, at man ikke blot lader sig forundre af det, der er, men i lige så høj grad, af det, der ikke er: Mønstre dannet af fraklip.

Motiverne og figurerne i hendes værker er tydelige og står for sig selv, men er på samme tid bundet sammen i værket enten gennem flere lag eller sirlige ornamenter og bånd med næsten kniplingsagtige mønstre.

Hun anvender en kombination af farvet og hvidt papir til sine klip, som hun til sidst føjer til en helhed med opsætning på håndkoloreret baggrund eller bemaling af klippet med sølv eller guld. Hendes værker er velfortjent ofte blevet sammenlignet med kvaliteten i HC Andersens papirklip.

Sonia Brandes´ indfaldsvinkel til temaet er ”ørken skal blomstre”, hvor hun har taget udgangspunkt i forskellige træer nævnt i bibelen. Træer, hvis kendetegn er, at de har spiret frem og båret mængder af frugt på de mest uventede steder.

Triptykon I
HxB 94×40 cm
kr.

Triptykon II
HxB 94×40 cm
kr.

Triptykon III
HxB 94×40 cm
kr.

Øvrige oplysninger

Solgt til Ny Carlsbergfondet.
Repræsenteret på Kunstmuseet Trapholt.
Har illustreret en lang række danske og
udenlandske klassiske værker fra HC Andersen
over fransk middelalderdigtning til bibelen.

Er aktuelt i gang med en illustrationsopgave
af danske folkesange.

Udstillinger

1972 og 79: Kunstbygningen Filosofgangen, Odense.
1976: Sønderjyllands kunstmuseum.
1979: Ecole des Beaux-Arts, Lille, Frankrig.
1983 og 90: Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller museet, Holstebro.
1984 og 88: Andersen House, Hiroshima, Japan.
1988 og 92: Himmerlands kunstmuseum.
1991: Naturhistorisk museum, Århus.
1993: Karen Blixen Museet, Rungstedlund.

Kirkeudsmykninger

Altertavle, Broby kirke