Kreativt kursus
KREA 11

Den 14. – 20. marts 2027

Form en tanke – en livsoplevelse

Velkommen på kreativt værkstedskursus med otte værksteder. Ved siden af undervisningen på værkstederne rummer kurset fællessamlinger og foredrag morgen og aften. Disse timer er tænkt som inspiration til arbejdet med håndværket på værkstederne under det fælles tema: Form en tanke.

På kursets sidste dag bliver der udstilling, hvor alle værkstederne præsenterer sig. Værkstederne er døgnåbne – også uden for undervisningstiden.

Vel mødt til en dejlig uge med livsoplevelser.

Arne Andreasen og Birgit Pathuel er kursusledere på KREA 11.

Værksteder

Kurvefletning

Steen H. Madsen

Et værksted for både begyndere og øvede. Du lærer nye fletteteknikker eller fordyber dig i de teknikker, du allerede kender, og får samtidig indblik i kurvehåndværkets historie og håndteringen af pil.

Flet og fletterier

Charlotte Ramsing

Vi fletter farverige tasker og kurve med fokus på mønstre, strukturer, form, funktion og detaljer. Der arbejdes især med peddigrør og naturrattan, og andre materialer kan inddrages efter aftale.

Vævning

Lone Jensen

Du vælger dit eget væveprojekt – for eksempel stof til en taske, viskestykker, puder, dækkeservietter eller tørklæder. Værkstedet er for både begyndere og øvede, og du lærer blandt andet at sætte væven op.

Knipling

Else Marie Bjerregaard

Vi henter inspiration i forskellige kniplegrunde og arbejder med dekorative bånd og firkanter, som blandt andet kan bruges til æsker og tasker. Der er opgaver i forskellige sværhedsgrader.

Akrylmaleri

Karsten Auerbach

Et værksted med fokus på processen frem for det perfekte resultat. Formiddagen byder på grundlæggende øvelser, mens eftermiddagen giver plads til individuelt arbejde med vejledning. For både nye og erfarne malere.

Tekstilakvarel og bloktryk

Birgit Pathuel

Vi arbejder med farve og tryk på nyt og gammelt tekstil i bomuld, silke og uld. Undervejs inddrages kunsthistorie, litteratur, komposition og farvelære i arbejdet med blandt andet tørklæder, billeder og tæpper.

Rytmisk klaver | Brugsklaver

Arne Andreasen

Individuel undervisning for både begyndere og øvede. Vi arbejder blandt andet med akkorder, omvendinger og rytmiske variationer. Det er en fordel, men ikke et krav, at kunne læse noder.

Broderi

Kate Himmelstrup

Med forårets farver og natur som inspiration arbejder vi med frit broderi og talt tråd. Hver dag byder på ny inspiration til teknik, materialer, farver og montering. For både begyndere og øvede.

Mød blandt andre

Steen H. Madsen

Kurvemager og faglærer
Steen H. Madsen har mange års erfaring i pileflet. Han udfører opgaver for blandt andre private, museer, film og teater og underviser i kurvehåndværk i Danmark og udlandet.

Charlotte Ramsing

Kurvemager
Charlotte Ramsing har flettet kurve i pil siden 2002 og har mere end 20 års erfaring med undervisning og læreprocesser. Hun arbejder blandt andet i pil, peddigrør, rattan og bambus.

Lone Jensen

Faglærer og væveunderviser
Lone Jensen er professionsbachelor i tekstil, design, håndværk og formidling med afslutningsprojekt i vævning. Hun har undervist børn og voksne i tekstile fag siden 2016 og driver Væverfuglen.

Kate Himmelstrup

Faglærer i tekstile fag
Kate Himmelstrup er lærer med linjefag i håndarbejde og billedkunst og professionsbachelor i tekstil, formidling, håndværk og design. Hun er desuden uddannet klassisk broderitekniker.

Else Marie Bjerregaard

Faglærer i knipling
Else Marie Bjerregaard har undervist i knipling i mange år og er forfatter til bogen Torchon kniplinger, der rummer mønstre til 17 modeller.

Birgit Pathuel

Højskolelærer og billedkunstner
Birgit Pathuel er autodidakt billedkunstner og højskolelærer i tekstil og billedkunst. Hun arbejder blandt andet med tekstilkunst, akryl og akvarel og har været tilknyttet Emmaus siden 2012.

Karsten Auerbach

Billedkunstner og underviser
Karsten Auerbach har arbejdet fuldtids som billedkunstner siden 1999. Han er uddannet lærer og arbejder med udstillinger, udsmykninger, bestillingsværker, kunstprojekter og undervisning.

Arne Andreasen

Højskolelærer, musiker og sangskriver
Arne Andreasen er cand.mag. i musik og kommunikation, kirkemusiker og forfatter til sange og salmer. På kurset underviser han i rytmisk klaver og brugsklaver.

Værkstederne er døgnåbne – også uden for undervisningstiden

Program

Søndag

  • 16.00 Indkvartering og kaffe
  • 18.00 Middag
  • 19.30 Velkomstaften
    Præsentation af værkstederne

Mandag – fredag

  • 07.15 Morgentur
  • 07.45 Morgenmad
  • 08.30 Morgensamling
    Ved kursuslærerne
  • 09.15 Værksteder
  • 10.00 Formiddagskaffe
  • 12.00 Frokost
  • 13.15 Rundvisning (mandag)
  • 14.30 Eftermiddagskaffe
  • 15.00 Værksteder
  • 17.00 Afspænding
  • 18.00 Middag
  • 19.30 Aftensamling
    Foredrag, caféaften, friaften, festaften
  • 21.00 Aftenkaffe

Lørdag

  • 08.30 Morgensamling
  • Udstilling og præsentation fra værkstederne
  • 10.00 Kaffe og tak for denne gang

Praktisk

KREA 11

14.–20. marts 2027
Højskolehuset Emmaus
4690 Haslev

Højskolehuset Emmaus

Vi ligger 15 minutters gang fra Haslev Station. Der er parkeringsplads og ladestandere ved hovedindgangen, og højskolehuset er omgivet af en stor park.

Køkkenet sørger for sund og varieret kost, og vi spiser sammen ved langborde i husets spisesal.

Dagsrytme

  • 7.15 Morgentur
  • 7.45 Morgenmad
  • 8.30 Morgensamling
  • 9.15 Værksteder
  • 10.00 Kaffe | te
  • 12.00 Frokost
  • 14.30 Kaffe | te
  • 15.00 Værksteder
  • 17.00 Afspænding
  • 18.00 Middag
  • 19.30 Aftensamling
  • 21.00 Kaffe | te

Værelser

Du bliver indkvarteret i et enkelt- eller dobbeltværelse.

Vores højskoleværelser ligger i den smukke hovedbygning og har delt bad og toilet på gangen. Værelser med eget bad og toilet ligger i den nyere fløj med udsigt til parken.

Alle senge er redt ved ankomst, og håndklæder er inkluderet.

Kursuspris

  • Overnatter hjemme: 4.700 kr.
  • Dobbeltværelse med delt bad og toilet: 5.050 kr.
  • Enkeltværelse med delt bad og toilet: 5.950 kr.
  • Dobbeltværelse med eget bad og toilet: 5.600 kr.
  • Enkeltværelse med eget bad og toilet: 6.550 kr.

Tillæg for særlige kosthensyn: 350 kr.

Du betaler hele kursusprisen ved tilmelding her på siden.
Du kan betale med betalingskort eller MobilePay.

Depositum og afbud

Ved afbud senest 4 uger før kursusstart refunderes betalinger fratrukket et ikke-refunderbart depositum på 1.500 kr. Vi anbefaler en afbestillingsforsikring, hvis du ikke allerede er dækket gennem din egen forsikring.

Ofte stillede spørgsmål

Din tilmelding er bekræftet, når betalingen er gennemført, og du har modtaget en bekræftelse på e-mail. Bekræftelsen sendes normalt med det samme.

Har du ikke modtaget den inden for 15 minutter, så tjek mappen med spam eller uønsket post.

Kontakt os, hvis den stadig ikke er kommet.

Ja. Du betaler hele kursusprisen ved tilmelding.
Prisen bliver automatisk beregnet ud fra dine valg af værelse og eventuelle kosthensyn. Du kan betale med betalingskort eller MobilePay.

Din plads er sikret, når betalingen er gennemført, og du har modtaget en bekræftelse på e-mail.

Ved afbud senest fire uger før kursusstart refunderer vi din betaling fratrukket et ikke-refunderbart depositum på 1.500 kr. Ved afbud mindre end fire uger før kursusstart refunderes kursusprisen ikke.

Ja. Hvis dit førstevalg til en værelsestype eller workshop ikke længere kan vælges på tilmeldingen, kan kan du skrive dig på venteliste.

Du kan stadig tilmelde dig kurset.

Vælg en ledig mulighed for at sikre din plads – og skriv dig derefter på ventelisten til det værelse eller den workshop, du helst ønsker.

Ønsker du kun at deltage, hvis dit førstevalg bliver ledigt, kan du nøjes med at skrive dig på ventelisten.

Ja. Du kan vælge vegetarisk, pescetarisk eller vegansk kost og oplyse om allergier, intolerancer eller andre nødvendige kosthensyn ved tilmeldingen.

Beskriv dit behov så præcist som muligt.

Der er ikke rabat på dette kursus.

Vi præsenterer snart nye fordele for medlemmer af venneforeningen.

Tak for din støtte til Emmaus!

Ja, hvis du vælger dobbeltværelse, kan du skrive navnet på den person, du ønsker at dele værelse med. I skal begge tilmelde jer enkeltvis – og angive hinandens navn på tilmeldingen.

Hvis du ikke ønsker en bestemt bofælle, finder vi en anden kursusdeltager, som du kan dele værelse med.

Ja. Cirka 10 dage før kursusstart sender vi et deltagerbrev på mail med de sidste, praktiske oplysninger.

Skriv til os på info@emmaus.dk eller ring til kontoret på telefon 54 43 54 33.

Telefonen er åben mandag til fredag 9-14.