Bosat: Ruds Vedby
Uddannelse: Studier i biologi og filosofi v the American University, Beirut.
Magisterafhandling i litteraturvidenskab, Kbh Universitet.
Billedhugger og forfatter siden 1974. Medlem af BKF og Dansk Forfatter Forening.
Om kunstneren: Jesper Neergaards foretrukne materiale er sten, især marmor, granit og diabas. Han har udviklet sit helt specielle formsprog, hvor stenens blok opdeles i spændingsladede abstraktioner.
Jesper Neergaard udfører hele processen fra start til slut. Det er en hård og ikke ufarlig arbejdsproces, der kræver fysik, overblik og koncentration samt tolerance for at sten og stumper flyver rundt. Resultatet af denne kamp mellem natur og menneske, det forud skabte og en ny kunstnerisk skabelse bliver til en række monumentale værker, der både indeholder grundfjeldet fra skabelsens morgen og bevægelse mod det himmelstræbende.