Født: 1950
Bosat: Ejstrupholm
Uddannelse: Skolen for brugskunst. Medlem af BKF.
Om kunstneren: Hakon Lund Jensen har siden 1970’erne arbejdet med billedkunst og indenfor de senere år også skulpturer. Han er både en usædvanlig dygtig, realistisk tegner og en ekspressiv kolorist. Hans foretrukne arbejdsmetode er en seriel og undersøgende tilgang til et fastlagt motivkreds
Hakon Lund Jensen fortæller:
Jeg har i mange år været optaget af menneskets såkaldte ”frie vilje” eller det eksistentielle valg. I store som små beslutninger har vi ofte to eller flere valgmuligheder, og det, vi ender med at beslutte, kan have stor betydning for os selv og andre. Disse valg kan nogle gange gøres om eller ændres, andre gange er beslutningen endelig, når den en gang er truffet. Det er med udgangspunktet i disse valgsituationer, at jeg har skabt mine serier.