Syng for Livet
INTENSE
Den 21. – 24. januar 2027
Har du lyst til 4 dage fyldt med musik, glæde og et helt særligt fællesskab?
Så kom med på Syng for Livet INTENSE i uge 3! Her får du et kursus, hvor læring og trivsel går hånd i hånd.
Du kan lade dig inspirere af dygtige undervisere og spændende hold – og samtidig nyde den trygge ramme af et fællesskab, hvor alle løfter hinanden. Om aftenen samles vi til rørende, sjove og lærerige arrangementer, hvor både lærere og kursister får lov til at udfolde sig frit og dele musikken på nye måder.
Om Syng for Livet
Vi synger gospel fra morgen til aften.
Her er plads til dig som trænger til et get-away fra hverdagens trummerum, og dig som ønsker at dygtiggøre dig inden for sang, tekstskrivning, rytmetræning og personlig udvikling.

Laura Kjærgaard er en af underviserne på Syng for Livet – INTENSE
Moduler
Alle erfaringsniveauer er velkomne.
Hold med betegnelsen solist indebærer mulighed for at synge alene.
Modul 1
Gospel & lovsang (kor)
Underviser: Laura Kjærgaard
Dette er et kormodul med gospel-lovsange på både dansk og engelsk som har fokus på nærvær, fortolkning, og at sjælen kommer til udtryk.
Vi dykker ned i sangenes tekster, dyrker harmonierne, og lader gospel-ånden fylde rummet – her giver vi slip på ønsket om det perfekte, og ser hvad der sker når vi giver os hen i musikken.
Gospel i nye klæder (kor)
Underviser: Rie Hagbard
På dette kormodul skal vi synge gospelsange, som de aldrig er blevet sunget før! Som kor bliver I præsenteret for helt nye arrangementer af velkendte sange, og vi vil sammen kaste os ud i helt nye musikalske nicher og afkroge. Vi skal udfordre os selv og hinanden, og det bliver smadder sjovt. Undervejs kommer vi også til at slå vores kreative folder sammen og i fællesskab arrangere et gammelt nummer, så både feeling, akkordrundgange og de vokale output giver det velkendte et helt nyt udtryk. Modulet er med andre ord et musikalsk nørde-modul med højt til loftet og rum til kreativ fordybelse.
Lyden af dig (solist)
Underviser: Johanna Løhde
På dette modul arbejder vi med autenticitet, og hvad det betyder for lige præcis dig. Vi sætter fokus på den individuelle udvikling, og derfor skal du have lyst til at prøve kræfter med at synge foran de andre. Måske har du gjort det mange gange før, eller måske mærker du et kald til at forsøge dig nænsomt med det for allerførste gang.
Vi prioriterer at skabe et trygt og nysgerrigt rum, hvor vi udforsker de unikke klang- og fortolkningsmuligheder, som hver stemme rummer. Du behøver ikke at være øvet solist, så længe du har modet til at arbejde med din egen stemme. Modulet veksler mellem fælles øvelser og individuelle øjeblikke, hvor leg, refleksion og musikken er vores vejvisere.
Modulet er til dig, der vil finde ind til og styrke lyden af DIG! Maks. 12 deltagere
Groove (dans)
Underviser: Katja Bolvig
I dette modul kan du ikke gøre noget forkert. Det handler om glæden ved at bevæge sig til musikken.
Vi skyder en hvid pind efter, hvad vi TROR dans er, men fokuserer i stedet på at nyde, hvordan det FØLES at danse.
Det skal nemlig være sjovt! Det handler ikke kun om at bevæge sig sammen, men også om at finde sin helt egen unikke måde at gøre det på. Gennem meget få, simple trin og flere forskellige stilarter opnår vi en bedre rytmeforståelse, motorik og kropsfornemmelse som sangere, netop ved at involvere kroppen. Og husk, at den måde DU bevæger dig på, er den helt rigtige, og du kan som sagt ikke gøre noget forkert!
Duetter (solist)
Underviser: Claes Wegener
Her er solistholdet, hvor vi dyrker symbiosen mellem to sangere. Samarbejdet om udtryk, klang og harmonier er i højsædet, når vi på kreativ vis laver sangene om til duetter. Sammen er vi mere!
Modul 2
Solist udtryk (solist)
Underviser: Laura Kjærgaard
På dette solisthold skal vi arbejde med udtryk. Hvad vil du udtrykke og hvordan gør du så det, troværdigt?
Vi dykker ned i sangenes historie og med forskellige virkemidler, og gennem forskellige øvelser, tuner vi ind på at få hjerte, krop og stemme til at arbejde sammen.
Dette hold er for dig der har lyst til at arbejde med at connecte med en sang, og få et stærkere udtryk.
Maks. 12 deltagere
Sangtillid (solist/teknik)
Underviser: Sarah Moshage
I dette modul sætter vi fokus på at udvikle din sangteknik og styrke din identitet som sanger.
Vi arbejder med at frigøre stemmen, så du kan udtrykke dig mere frit og selvsikkert, samtidig skal vi arbejde med at mindske nervøsitet og opbygge mod til at tage scenen.
Modulet er for både erfarne solister, der ønsker at udvikle deres solistrolle og for dem, der ønsker at lære deres egen stemme at kende og finde selvtillid i sangen.
A capella kor (kor)
Underviser: Rie Hagbard
Oplev magien ved at synge i et kor, hvor der kun er stemmer i samspil. Ved at synge a capella smelter harmonier og melodier sammen i kreative arrangementer, hvor stemmerne får mere musikalske roller.
The remix choir (kor)
Underviser: Claes Wegener
Her er koret med overraskelser! Vi synger velkendte klassikere på helt nye måder og nyder godt af, at musikken kan give os en ny form og et nyt udtryk med en dejlig uforudsigelighed.
Stemningen
“Alt var – som altid – fantastisk. Jeg var så glad for mine to hold! Stemningen på sådan et højskoleophold er en ren vitaminindsprøjtning.”
“Tak for at skabe et rum hvor der var plads til skrig, tåre og grin – udvikling, læring og mod”
Undervisere

Nina Luna
Musikken har altid været mit tilflugtssted.
Både når livet er fantastisk og når det er udfordrende .
Dér føler jeg mig fri til at udtrykke mig selv, helt uden filter.
Krydret med en nørdet og humoristisk vinkel, elsker jeg at videreformidle redskaber, der gør os i stand til at klare de sangtekniske og mentale udfordringer vi møder på vores musikalske rejse.
At blive i stand til at glemme tid og sted, og at kunne udtrykke os frit gennem musikken og teksterne, er for mig hele DNA’en i gospelmusikken og det der giver livet farve og dybde.
Jeg har studeret på det Rytmiske Musikkonservatorium i København, er uddannet sanger fra Complete Vocal Institute og uddannet Master Coach og Psykoterapeut fra Coach & Psykoterapeutskolen i København, korleder for Gospelkoret Old Stars, Gospelkoret Faith og Liberty Gospel Choir; og er en afholdt underviser og workshopholder i ind og udland.
Jeg har fornøjelsen at være jeres kursusleder på alle Syng for Livet kurserne, samt den primære underviser på Kucheza kurserne.

Arne Andreasen
Jeg har lige knækket en af tilværelsens store gåder: Hvorfor er vi her?
Vi er her for hinanden
Det er faktisk derfor vi er her
Vi skal lave lyse øjeblikke for hinanden
Resten er ude af vores hænder.
Og i gode, stærke hænder.
Hos ham,der gir jordbærret sin farve, vinteren sit mørke og morgenstjernen sit lys.
Jeg glæder mig så meget til at være under samme sol og tag som jer og mærke livet pulsere – i en stor, fælles sang til livet.

Claes Wegener
Claes Wegener Komponist, arrangør, dirigent, sanger, musiker og legebarn.
Han er uddannet på rytmisk konservatorium i Århus med diplom i korledelse og har i 15 år undervist for Catrine Sadolin på skolen Complete Vocal Institute.
Claes’ hjerte brænder for gospelmusikken og han har bygget bro mellem gospelsang og det danske sprog med kompositionerne Gospelsalmer.
Til dagligt leder han gospelkorene Conquerors og Trinity.
Claes’ undervisning bærer præg af stor passion, humor og kæmpe musikalsk og pædagogisk kapacitet.

Johanna Løhde
Johanna Løhde er uddannet rytmisk sanger, korleder og sangskriver fra Det Jyske Musikkonservatorium.
Med over 10 års erfaring i at undervise både professionelle og amatører i solosang og kor, leder og underviser Johanna med en naturlig autoritet, autenticitet og hjertelighed.
Udover at være sangcoach er Johanna til daglig leder af Sønderborg Gospel Choir og er aktiv jazz- og gospelsolist i både ind- og udland.
De seneste to år har Johanna videreuddannet sig som coach og terapeut. Denne viden bringer hun i spil som selvstændig, hvor hun støtter mennesker gennem samtale, sangcoaching og stemmen som vejviser til personlig udvikling. Johanna har et skarpt øje for detaljen og elsker at nørde og flytte mennesker det næste lille skridt i deres udvikling.

Katja Bolvig
Katja er et skønt menneske med mange kasketter. Hun er bl.a. uddannet Groove-facilitator og Zumba-instruktør og har gennem årene også berørt stilarter som f.eks. ballet, jazz, hip-hop, moderne, step m.m.
Derudover er hun uddannet sanger og sanglærer ved Complete Vocal Institute, og nogen kender måske Katja fra gospelmiljøet, hvor hun bl.a. har været solist i flere kor.
Katja brænder for at undervise og har en stor kærlighed til og forståelse af musikken og formår med sin medfødte empati og sit vindende positive væsen, igennem sin undervisning at guide, inspirere og motivere.
Hun skaber et trygt læringsrum med højt til loftet og plads til alle. Glæd dig til at møde Katja!

Laura Kjærgaard
Laura Kjærgaard er en populær underviser i gospelmiljøet i Danmark og i udlandet.
Når Laura underviser er det altid med øje for den enkeltes potentiale som solist eller som korsanger.
Og med autencitet, humor, energi og empati guider hun ugentligt sangere igennem gospelmusikkens mange musikalske og hjertevarme facetter.
“Jeg brænder for alt hvad gospel har at byde på”
– og DET er en passion der smitter selv på de bagerste rækker.

Rie Hagbard
Rie Hagbard er uddannet sanger og musikunderviser fra Rytmisk Musikkonservatorium og har mange års erfaring bag sig som vokalgruppesanger og korleder.
Hun har også et aktivt virke som sangunderviser, hvor fokus særligt har været på sammenhængen mellem stemme/krop og psyke.
Rie brænder for at fjerne de hindringer hos sine elever og kor, som måtte stå i vejen for et frit og autentisk udtryk; gennem redskaber hentet fra bl.a. selvudviklingens verden har hun hjulpet mange til at stå bedre fast i sig selv og dermed opnå en langt mere kraftfuld og personlig formidling af musikken.

Sarah Moshage
Jeg har elsket at synge lige så længe jeg kan huske, og allerede i en tidlig alder var jeg lidt af en nørd – en stemmenørd. Jeg er uddannet sangpædagog fra Anne Rosing Instituttet og er optaget af, hvordan stemmen bliver påvirket af krop og sind og ikke “bare” er noget et sted i halsen”
Udover at nørde og undervise i sang, er jeg til dagligt korleder for gospelkoret “Salvation Gospel” samt “Gospelkoret Uprising”.
Derudover laver jeg gospelworkshops i forskellige formater i ind- og udland.
Fire dage med musik, glæde og et helt særligt fællesskab
Program
Torsdag 21. januar
- 15.00 Ankomst
- 16.00 Velkomst
- 16.45 Modul 1
- 18.00 Aftensmad
- 18.45 Modul 2
- 20.00 Pause
- 20.30 Come Together
Fredag 22. januar
- 08.00 Morgenmad
- 09.00 Morgensamling
- 10.00 Modul 1
- 12.00 Frokost
- 13.30 Fællesmodul
- 15.00 Pause
- 16.00 Modul 2
- 18.00 Aftensmad
- 19.30 Tæt på
Lørdag 23. januar
- 08.00 Morgenmad
- 09.00 Morgensamling
- 10.00 Modul 2
- 12.00 Frokost
- 13.30 Fællesmodul
- 15.00 Pause
- 16.00 Modul 1
- 18.00 Festmiddag
- 19.30 Open Mic Night
Søndag 24. januar
- 08.00 Morgenmad
- 09.00 Modul 2
- 10.30 Pause
- 11.00 Modul 1
- 12.30 Pause
- 13.00 Festfrokost og præsentationer
- 17.00 Skrub-af-sandwich
Praktisk
Syng for Livet – INTENSE
21.–24. januar 2027
Højskolehuset Emmaus
4690 Haslev
Højskolehuset Emmaus
Vi ligger 15 minutters gang fra Haslev Station.
Der er parkeringsplads og ladestandere ved hovedindgangen, og huset er omgivet af en stor park. Køkkenet sørger for maden, og vi spiser sammen ved langborde i husets spisesal.
Praktisk
Undervisningen
Kurset er bygget op omkring to daglige undervisningsmoduler. Ved tilmelding vælger du ét hold til hvert modul som du følger hele kurset. For at skabe homogene hold, beder vi dig både om at ønske en 1.- og 2.prioritet. Der tages forbehold for ændringer.
Har du spørgsmål om kursets indhold, kan du finde flere oplysninger på syngforlivet..dk.
Værelser
Du bliver indkvarteret i et enkelt- eller dobbeltværelse. Vores højskoleværelser ligger i den smukke hovedbygning og har delt bad og toilet på gangen. Værelser med eget bad og toilet ligger i den nyere fløj med udsigt til parken.
Alle senge er redt ved ankomst, og håndklæder er inkluderet.
Har du spørgsmål til opholdet, kan du skrive til Højskolehuset Emmaus på info@emmaus.dk eller ringe på 54 43 54 33.
Kursuspris
Prisen afhænger af den valgte værelsestype.
- Overnatning hjemme: 2.700 kr.
- Dobbeltværelse med delt bad og toilet: 3.150 kr.
- Enkeltværelse med delt bad og toilet: 3.600 kr.
- Dobbeltværelse med eget bad og toilet: 3.650 kr.
- Enkeltværelse med eget bad og toilet: 4.100 kr.
Tillæg for særlige kosthensyn: 350 kr.
Du betaler hele kursusprisen ved tilmelding her på siden.
Du kan betale med betalingskort eller MobilePay.
Depositum og afbud
Ved afbud senest 4 uger før kursusstart refunderes betalinger fratrukket et ikke-refunderbart depositum på 1.500 kr. Vi anbefaler en afbestillingsforsikring, hvis du ikke allerede er dækket gennem din egen forsikring.
Tilmelding
Ofte stillede spørgsmål
Din tilmelding er bekræftet, når betalingen er gennemført, og du har modtaget en bekræftelse på e-mail. Bekræftelsen sendes normalt med det samme.
Har du ikke modtaget den inden for 15 minutter, så tjek mappen med spam eller uønsket post.
Kontakt os, hvis den stadig ikke er kommet.
Ja. Du betaler hele kursusprisen ved tilmelding.
Prisen bliver automatisk beregnet ud fra dine valg af værelse og eventuelle kosthensyn. Du kan betale med betalingskort eller MobilePay.
Din plads er sikret, når betalingen er gennemført, og du har modtaget en bekræftelse på e-mail.
Ved afbud senest fire uger før kursusstart refunderer vi din betaling fratrukket et ikke-refunderbart depositum på 1.500 kr. Ved afbud mindre end fire uger før kursusstart refunderes kursusprisen ikke.
Ja. Hvis dit førstevalg til en værelsestype eller workshop ikke længere kan vælges på tilmeldingen, kan kan du skrive dig på venteliste.
Du kan stadig tilmelde dig kurset.
Vælg en ledig mulighed for at sikre din plads – og skriv dig derefter på ventelisten til det værelse eller den workshop, du helst ønsker.
Ønsker du kun at deltage, hvis dit førstevalg bliver ledigt, kan du nøjes med at skrive dig på ventelisten.
Ja. Du kan vælge vegetarisk, pescetarisk eller vegansk kost og oplyse om allergier, intolerancer eller andre nødvendige kosthensyn ved tilmeldingen.
Beskriv dit behov så præcist som muligt.
Der er ikke rabat på dette kursus.
Vi præsenterer snart nye fordele for medlemmer af venneforeningen.
Tak for din støtte til Emmaus!
Ja, hvis du vælger dobbeltværelse, kan du skrive navnet på den person, du ønsker at dele værelse med. I skal begge tilmelde jer enkeltvis – og angive hinandens navn på tilmeldingen.
Hvis du ikke ønsker en bestemt bofælle, finder vi en anden kursusdeltager, som du kan dele værelse med.
Ja. Cirka 10 dage før kursusstart sender vi et deltagerbrev på mail med de sidste, praktiske oplysninger.
Skriv til os på info@emmaus.dk eller ring til kontoret på telefon 54 43 54 33.
Telefonen er åben mandag til fredag 9-14.



